Udtrykkene ’kalk’ og ’kalkmørtel’ samt ’hydraulisk kalkmørtel’ og ’cement’ bliver i daglig tale, og også indenfor murerfaget, brugt meget upræcist, hvad der er medvirkende til at skabe stor forvirring om fagets materialer og metoder.
‘Kalk’ f.eks., anvendes om en række meget forskelligartede materialer, bl.a. calciumcarbonat (CaCO3), kalksten, kridtsten, brændt kalk, stykkalk, læsket kalk, Calciumhydroxid (Ca(OH)2), kulekalk, stampet kalk, hvidtekalk, kalkmælk, kalkdej, kalkfiller, hydratkalk, hydraulisk kalk, jurakalk m.fl.
Der er derfor behov for en logisk, historisk og teknisk korrekt afklaring af, hvad der er hvad, og hvad, der hedder hvad, samt hvad, der kan anvendes til hvad.
Der skelnes normalt mellem muremørtler, fugemørtler og pudsmørtler. Ingredienserne er imidlertid de samme, men der kan være forskellige krav til sammensætning afhængig af, hvad mørtlen skal bruges til. Papiret her drejer sig om mørtel til opmuring. Læs om facadepuds her, og om facadedekorationer i gips, puds og cement her.
Notatet er skrevet af docent, civ.ing. Anders Nielsen, lektor, arkitekt MAA Søren Vadstrup, centerleder arkitekt MAA Anne Lindegaard og arkitekt MAA Søren Bøgh.
Notatet repræsenterer derudover viden fra forskere og fagfolk fra Nordisk Forum for Bygningskalk, DTU-BYG, TI-Murværkscentret, Kunstakademiets Arkitektskole, Center for Bygningsbevaring i Raadvad og Bygningskultur Danmark. Det har til hensigt at give en let læselig oversigt over begreber og anvendelse til brug på byggepladser, tegnestuerne og i undervisningen.
Link: Begrebsafklaring: Muremørtler
Nærværende tekst er suppleret på enkelte punkter, bl.a. skemaet på forrige side, af Søren Vadstrup, a.h.t. anvendelsen til undervisningen i bygningsrestaurering og hjemmesiden www.bevardithus.dk. Dette link fører hen til det oprindelige Notat på Nordisk Kalkforums hjemmeside, www.kalkforum.org.