Jeg synes, at vi længe har manglet en korrekt beskrivelse til udførelse af brædder, rørvæv og puds – på indvendige lofter eller vægge. Man ser for det første tit, at håndværkerne sætter forskallingsbrædderne alt for tæt op. Der skal være minimum 1 cm mellem brædderne. Dernæst bliver mørtelen ikke altid presset nok ind i netop disse bræddemellemrum, under pudsningen.
Baggrunden herfor er at kalkmørtelen kun kan binde sig til andre kalkholdige materialer, f.eks. mursten, kridtsten, mørtelfuger m.v., og derfor, modsat hvad mange tror, har kalkmørtel ikke har nogen vedhæftning på træ. Det er derfor man sætter rørvæv op på træet, når man skal pudse, for at skabe noget vedhæftning. Men det er de tynde og skrøbelige strå i virkeligheden alt for svage til. Tidligere brugte man derfor flækkede pilegrene, sømmet på med den runde side indad, så der opstod et lille ‘hult’ holderum for kalkmørtelen. Det samme er den ‘spredte’ bræddeforskelling i stand til, hvis der som sagt er ca. 1 cm mellemrum mellem brædderne. Se tegningen, hvor man ser at den bløde mørtel er presset op mellem mellemrummene. Så hvis de er for små, eller at man ikke presser og ruller mørtelen på, holder pudsen kun i de tynde strå, og det er alt for lidt.
Læs beskrivelsen ‘Brædder, rørvæv og puds – udførelse og reparation’ af Søren Vadstrup her.