Den 10.april 2025 deltog jeg som ’kulturarvsekspert’ i et ’ekspertmøde’ i Svendborg kommune, der handlede om Nye tilgange til byudvikling i oversvømmelsestruede arealer. Formålet med work-shoppen var at ’finde innovative løsninger, der kan inspirere andre byer og skubbe til den almene praksis inden for klimatilpasset byudvikling – i risikoområder’.
Nogle af de spørgsmål, som jeg blev bedt om at svare på var: I hvilket omfang skal man forsøge at bevare den bygningskulturelle arv, når vandet kommer? Kan man udvikle en ny og bæredygtig by i oversvømmelsestruede områder? Hvad betyder det for byens udvikling på lang sigt, at vandet inviteres ind?
Da jeg synes emnet er ret relevant og vigtigt, og da jeg også selv lærte en del af at være med, har jeg skrevet en opsummering af mine synspunkter og svar på mødet.
Se forskningspapiret: BYGNINGSKULTURENS KLIMATILPASNING i havnebyer – før, nu og i fremtiden. Klimaforandringernes indflydelse på dansk bygningskultur i havnene. Her.
Jeg inddeler problemerne, som de eksisterende bygninger i de oversvømmelsestruede arealer i trescenarier: 1: Større regnmængder og stigende temperaturer. 2: Periodiske oversvømmelser i forbindelse med kraftige storme mm.3: Områder med forventelige, permanente havvandsstigninger.