‘Netværk for bindingsværk’ samler husejere, håndværkere, arkitekter og forskere med flere til 2 årlige møder, rundt om i landet, hvor vi lærer, udveksler erfaringer og bringer ny viden om bindingsværkshuse i Danmark. Møde nr. 7 i ‘Netværket’ fandt sted i Haderslev den 9. november, handlede om Bulhuse, et bindingsværkshus, hvor tavlene mellem bindingsværksstolperne, er fyldt ud med vandrette ‘bulplanker’ af spejlkløvet eg. Bulhus-konstruktionen (se tegningen) stammer formentlig helt tilbage til Bondestenalderen for 4.000 år siden og har været udbredt i Danmark, inklusive Sydsverige, Øland og Gotland. I dag ligger de fleste tilbageværende bulhuse, desværre kun små 30 stykker, i det nuværende Danmark, i Sønderjylland.
Jeg holdt selv 2 indlæg, bl.a. om ‘spejlkløvning af egetreæ’ samt om ‘nybyggeri i stolpeværk’
Læs mere om Netværk for Bindingsværk her og om programmet for mødet i Haderslev her