Torsdag formiddag, den 23. oktober havde jeg, repræsenterende ICOMOS Danmark og Grethe Pontoppidan, repræsenterende DOCOMOMO Danmark, søgt foretræde for Folketingets Kulturudvalg. Emnet var naturligvis de forestående planer om nedrivning af Erik Christian Sørensens VIKINGESKIBSHAL, opført i 1969 som udstillingsbygning for de fem fundne Skuldelevskibe fra Roskilde fjord.
Formålet med foretrædet var ikke at få ophævet affredningen af Vikingeskibshallen, det må tiden arbejde for, men at forklare udvalget
- at det har vakt international opsigt, at et vigtigt værk for dansk og europæisk arkitektur, Vikingeskibshallen, ønskes revet ned af bygningens ejer.
- at 4 uafhængige ingeniørrapporter entydigt dokumenterer, at den nuværende bygning ikke er dårligt bygget eller i specielt dårlig stand – bort set fra nordfacaden ud mod fjorden, der naturligvis er meget udsat for vejr og vind – og derfor kræver løbende vedligeholdelse.
- at de skadede dele på denne side kan repareres – ligesom man reparerer et bindingsværkshus andre steder – ved at skifte de forvitrede dele ud med nye.
- og med forbedret beton og ruder kan bringes til at holde i ca. 100 år frem
- hvorved bygningens nordfacade ydermere kan modstå fremtidige kraftige storme og høje bølger som f.eks. stormen ‘Bodil’ i 2013, hvor bølgerne slog op på facaden i en højde på 3,7 meter over normal vandstand.
- at bygningens fundamenter er fuldstændigt stabile og at gulvet lige bag facaden ikke revner som følge af ‘synkninger’ eller underskyllet bund, men naturlige ‘krympninger’ i betonen.
- at den forventede højvandsstigning i Roskilde fjord på 30 cm de næste 50 år, der har været Kulturministerens egentlige begrundelse for ‘affredningen’ – og ikke den tekniske tilstand (hvad der meget tydeligt bekræfter ovenstående) – rent faktisk ikke vil true bygningen, eller skibene i denne, da sokkelhøjden over normalvandstanden lige nu er 1,9 meter, og da denne som led i istandsættelsen kan hæves 50 cm til 2,40 meter over normalvandstanden. Så hvis vandstanden i løbet af de næste 50 år vil stige med 30 cm, vil der være 2,10 meter op til bygningens sokkel mod vandet.
- og selv om Staten ikke kan pålægge ejeren af en fredet bygning at sikre denne mod den stigende vandstand på 30 cm de næste 50 år, vil der selv uden en forhøjelse af fundamentet være en sokkelhøjde på 1,6 meter over daglig vande (DVR90).
Derfor er den nuværende bygning, efter en istandsættelse, fuldt ud i stand til at beskytte vikingeskibsfundene i Vikingeskibshallen, også lang tid i fremtiden – hvorfor de 150 mio kr., som Finansudvalget har afsat på Finansloven i 2021 og 2022 ’til at sikre vikingeskibene på Vikingeskibsmuseet i Roskilde for eftertiden’ – mest fornuftigt bør anvendes til at istandsætte Vikingeskibshallen – frem for at rive denne ned og opføre en ny bygning. Selve istandsættelsen er af Slots- og Kulturstyrelsen anslået til 25 mio kr (primært for at sikre nordfacaden), af ingeniørfirmaet NIRAS til 55-65 mio kr (hele bygningen) og af Vikingeskibsmuseet selv til 96-123 mio kr (hele bygningen).
Selv med anvendelse af det mest ‘pessimistiske’ budget, dækker de afsatte penge på Finansloven rigeligt til at sætte bygningen i stand og dermed sikre både den og de udstillede skibe ‘for eftertiden’, inklusive de forventede højvandsstigning, hyppigere, kraftige nordvensten-storme.
Vi understregede også, i vores korte (7 -9 minutter) fremlæggelse, at en nedrivning af en så stor betonbygning – og opførelsen af en ny på minimum samme størrelse, vil belaste miljøet med tonsvis af CO2 (nedrivning og knusning, plus produktion af nyt beton, glas stål, transport mm.), tonsvis af affald (herunder farligt affald) samt forbrug af tonsvis af begrænsede naturressourcer som kalk, ler, sand, jern, aluminium, træ (fra store træer) og råolie (syntetiske materialer). En istandsættelse af den nuværende bygning vil ikke belaste miljøet i nær samme grad.
Jeg fik også sagt at en af ingeniørfirmaerne anslået vedligeholdelsesudgift for Vikingeskibshallen på 600.000 kr. om året – skal man ikke forvente bliver meget mindre med en ny bygning. Hvis man lagde solceller på taget af den nuværende bygning, kunne energiudgifterne også reduceres.
Kulturudvalget har dagen efter vores foretræde stillet et skriftligt spørgsmål til Kulturministeren, og bedt om en redegørelse, bl.a. i forhold til disse spørgsmål. Så vi tør formentlig konstatere, at sagen dermed har vakt øget bevågenhed i Kulturudvalget – hvilket også var formålet med foretrædet.