Beskrivelse
’Bygningsbevaringssagen’ i Danmark har gennem de sidste ca. 100 år fulgt tre ’spor’: et bygningshistorisk, et lovgivningsmæssigt og et arkitektonisk ’spor’. Disse tre har jeg beskrevet nærmere i kapitel 5 i publikationen ’Bevaringsplanlægning. Vejledning i bevarende lokalplaner efter ny-SAVE-metoden’.
Siden 1975 har der imidlertid også eksisteret et ’fjerde spor’, nemlig et materialemæssigt, byggeteknisk og håndværksmæssigt ’spor’, som denne publikation ’Håndværk og Bygningsrestaurering. Forskning og ny viden om istandsættelse af ældre bygninger’ handler om. I begyndelsen af 1970-erne blev det nemlig klart for mange indenfor byggebranchen, at en række nye og moderne materialer, bl.a. cementpuds, plastikmaling og termoruder, ikke egner sig særlig godt til gamle huse, hverken teknisk eller æstetisk.
Det var især Kunstakademiets Arkitektskole i København, der var langt fremme med ny viden her. Lærere og studerende på den i 1968 oprettede ’Afdeling for Bygningsrestaurering’, Curt von Jessen, Mette Pihler, Ulrik Schirnig og Niels-Holger Larsen, udgav derfor to bøger, ’Landhuset’ i 1975 og ’Byhuset i 1980 – skrevet til almindelige husejere, håndværker og arkitekter, der var involveret i dette. Hovedemnerne var ’ny/gammel’ viden om egnsbyggeskik, kalk og mørtel, træ, vinduer og døre, overfladebehandling samt indvendig efterisolering m.m.m.