• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer
Bevar dit hus - nænsomt

Bevar dit hus

  • Forside
    • Bevaringsværdige bygninger
    • Vedvarende holdbarhed for bygninger
    • By- og Bygningsundersøgelser
    • Byhuse og bevaring af byer
    • Håndværk, materialer og byggeteknik
    • Landhuse og bevaring af landsbyer
    • Vikingetidens værktøj og teknologi
    • Grønlands bygningskultur
  • Aktiviteter
    • Kommende aktiviteter
    • Netværk for bindingsværk
    • Netværket Den nordiske Træstad
    • Nordisk forum for Bygningskalk
    • ICOMOS
    • Restaurering af Lille Mølle ved Nyborg
  • Nyheder
  • Forskning
  • Debat
  • Bøger
  • Kontakt
    • Om Søren Vadstrup
    • Om hjemmesiden

Vikingeskibshallen i Roskilde

16. november 2018af Søren Vadstrup Skrevet i: Debat

Vikingeskibshallen i Roskilde blev opført i 1969 af arkitekt Erik Christian Sørensen efter en arkitektkonkurrence, med det formål at ‘huse’ fundet af de 5 skibsfund fra vikingetiden, der 5 år forinden var fundet og udgravet ved Skuldelev i Roskilde Fjord. Bygningen er et arkitektonisk mesterværk, bl.a. fordi den ligger meget smukt og naturligt i landskabet, lige ud til vandet, den har en fantastisk oplevelsesrig indvendig atmosfære, i kraft af det store åbne rum med et meget betagende dagslys, hvor bygningen også præsenterer skibsfundene i flere niveauer, med de to bedst bevarede fund i silhouet ud mod fjorden. Vikingeskibshallen har derfor også ‘modtaget’ flere arkitekturpriser og den blev som den første modernistiske bygning i Danmark, bygningsfredet i 1998.

Vikingeskibshallen i Roskilde

Vikingeskibshallen i Roskilde under stormen Bodil

Byggematerialet er jernbeton, og den udsatte placering, ud til fjorden giver problemer med vandstanden, når vandet i Roskilde Fjord bliver blæst ned i bunden af fjorden ved kraftige nordvestenstorme. Vandstanden som sådan, er dog ikke, som mage tror, steget siden 1969. Dernæst har bygningen problemer med at jernbetonen ruster og forvitrer. Derfor har museets bestyrelse søgt om ‘affredning’ af Vikingeskibshallen med det formål at rive den ned og bygge et nyt museum til skibsfundene. Affredningen af bygningen blev gennemført af Kulturminister Mette Bock – trods modsatte anbefalinger fra både Slots- og Kulturstyrelsen og ministerens egen rådgiver, Det Særlige Bygningssyn.

I ICOMOS, en verdensomspændende organisation (NGO) bestående af eksperter indenfor kulturarven, og som jeg er medlem af ‘den danske nationalkommite for, mener vi at Vikingeskibshallen er et umisteligt arkitektonisk mesterværk – af de ovenfor nævnte grunde – hvortil kommer bygningens eget arkitektoniske udtryk som en rendyrket brutalistisk betonbygning. Det sidste er i parantes bemærket et forvansket, men rent faktisk ret poetisk udtryk på fransk for béton brût, d.v.s. naturlig, ikke overpudset beton (ligesom naturlig, ikke raffineret Champagne også bærer betegnelsen ‘brût’), der var på mode i arkitekturen fra ca. 1950-80. Men i de nordiske arkitekters ‘hænder’ blev ‘brutalismen’ langt mere forenklet, elegant og stilren, end i resten af verden, hvilket Vikingeskibshallen er eet af de bedste eksempler på, hvilkte man også i høj grad kan se og derfor virkelig beundrer i udlandet.

Jeg har selv, før affredningen af Vikingeskibshallen var en realitet, argumenteret for at den absolut står til at redde. Bl.a. i en kronik i Politiken i januar 2017.

Den 23. oktober sendte ICOMOS International Committee on Twentieth Century Heritage (ISC20C) et brev til Kulturministeren og Museets bestyrelse med ‘Heritage Alert‘ (Kulturarv i fare) for Vikingeskibshallen – i anledningen af affredningen.

I forlængelse af dette skrev ICOMOS Danmark en pressemeddelelse, der argumenterede yderligere for bygningens arkitektoniske kvaliteter og mulighederne for at bevare denne.

Dette medførte en række interviews i aviser, radio og TV. Se oversigt med links her:
Læs også ICOMOS Heritage Alert Template med alle oplysninger om bygningen fra ICOMOS.

Vikingeskibshallen i Roskilde

Vikingeskibshallen i Roskilde. De flotte kopier af de fundne skibe står linet op udenfor bygningen, hvor de taler smukt sammen.

Primær Sidebar

Om Søren Vadstrup

Søren VadstrupBevardithus.dk er oprettet, drevet og skrevet af arkitekt MAA Søren Vadstrup, forskningslektor på Kunstakademiets Arkitektskole, og mangeårig leder af Raadvad-Centeret, med det formål at videreformidle ny viden, fortrinsvis fra egne forskningsprojekter, i form af bøger, publikationer, NYHEDER, artikler, kurser, undervisning, foredrag og konkrete projekter.
Læs mere

Kategorier

  • Aktiviteter
  • Debat
  • Forskning
  • Generelt
  • Nyheder

Søg på hjemmesiden

Seneste nyheder

  • Det 3-årige forskningsprojekt ‘Håndværket i Centrum’ 2018-2022 er nu sluttet
  • Vedligeholdelse af udvendigt træ – med klassiske materialer og metoder
  • Ny bog: HUSE I FARVER af Søren Vadstrup
  • LANDHUSET inspirerer magasinet ‘Bolius’
  • Forlag med sjæl

Varekategorier

  • Bøger

Footer

Køb af bøger

Søren Vadstrup har skrevet en lang række af bøger om håndværk og bygningsrestaurering og bevaringsværdige bygninger
Se de seneste publikationer her

Information

Her finder du information om den generelle  privatlivspolitik, cookies mm. på hjemmesiden.
Privatlivspolitik

Kontakt

Søren Vadstrup
Vejlemosevej 52, 2840 Holte
Email: info@bevardithus.dk
Tlf: 2945 4096