Delprojekt 1 under forskningsprojektet ‘Håndværket i Centrum’ 2018 – 22 hedder som nævnt:
Ny viden om god og dårlig praksis indenfor gamle og nye byggematerialer, bygningskonstruktioner og håndværksmetoder til bygningsvedligeholdelse.
Når man vedligeholder og restaurerer ældre bygninger, der er opført før ca. 1960-70, har dette forskningsprojekt vist, at det er meget afgørende for et smukt og holdbart resultat samt husets historiske autenticitet, at disse udføres med de klassiske byggematerialer, bygningskonstruktioner og håndværksmetoder.
Mange af de byggematerialer, der er kommet frem efter ca. 1960, som f.eks. KC-mørtel og -puds (luftkalkmørtel ibandet cement), stenkulstjære, plast og acrylmaling, gummifuge-tætningsmasser er for tætte, hårde og stærke for gamle bygningers svage og skrøbelige overflader. Der opstår derfor en ‘kamp’ mellem materialerne, som de nye tætte og stærke materialer altid ‘vinder’, hvorved disse falder af efter kort tid. Men derved skader de samtidigt de gamle materialer på en ofte ødelæggende måde.
De klassiske byggematerialer, som vi for manges vedkommende kender fra over 600 år tilbage, er svage, porøse (poreåbne/kapillaråbne) og rigtigt udført, vandafvisende. Derfor indgår materialerne, konstruktionerne og håndværksmetoderne en ‘trekant’, hvor de forstærker hinanden – og derved opnår en meget lang og god holdbarhed.
Man kan læse og lære mere om de klassiske byggematerialer, bygningskonstruktioner og håndværksmetoder, gennem disse tre link:
- Begrebsafklaringer 2019-20
- Begrebsafklaring: Muremørtler
- Begrebsafklaring: Udvendigt puds på murværk
- Begrebsafklaring: Facadedekorationer i gips, puds og portlandcement
- Begrebsafklaring: Træ, tømmer og brædder i udemiljøet
- Begrebsafklaring: Maling med klassiske malingstyper
- De klassiske byggematerialer
- Håndværk og byggeteknik