KADK Sommerskole 2020 hos Dinesen i Jels i Sønderjylland

6. august 2020/ Søren Vadstrup. Nyheder. Forskning. Aktiviteter.

For andet år afholdt Det Kgl. Akademi en 14 dages ’Sommerskole’ for arkitektstuderende på KADK i juli måned 2020. Vi fik ansøgninger fra ca. 60 arkitektstuderende i år, hvoraf vi valgte 20 ud.

Undervisere
Phd-studerende Peter Møller Rasmussen, KADK, er idemand og initiativtager til Sommerskolen.
Hans Peter Dinesen, med-idemand, har styr på det praktiske vedr. lokaler, materialer m.v. lokalt
Søren Vadstrup, KADK: Undervisning i materialer, konstruktioner, historisk byggeteknik osv.
Christian Vennerstrøm, KADK, var medunderviser i år.

Gram Å Hytten

Sidste år byggede vi/de studerende nogle flotte arkitekturmodeller i træ.
Se under NYHEDER i sommeren 2019 her

I år var det planen at bygge en ’hytte’ af træ til overnatning for bl.a. lystfiskere eller vandrere langs ’Hærvejen’. Hytten ligger ved Gram Å – og jeg kalder den derfor for ’Gram Å Hytten’.

Huset er bl.a. tegnet og bygget som led i mit forskningsprojekt på Det Kgl. Akademi : ‘Nye TRÆHUSE helt af TRÆ – med vedvarende holdbarhed’ 2018-2021, der omfatter to ‘forsøgshuse’ mere:

Forsøgshus #1: Bulhus af egetræ efter Tyrstrup Bullade ved Christiansfeld fra 1668.
Forsøgshus #2: ’Gram Å Hytten’ – bl.a. med forbillede i et østdansk bindingsværkshus med udskud.
Forsøgshus #3: Færøsk stavhus – bl.a. med forbillede i Frilandsmuseets færøhus. (igangværende)

Vi, studerende og lærere, tegnede hyttens grund-konstruktion ud fra fgl. udgangspunkter:

1: Materiale: træ (stolper og planker)
– Bygningstræ fra fuldt udvoksede træer på over 60-80 år lagrer den CO2, træstammen har genereret
– Hvis den nye bygning selv påviseligt kan holde over 60-80 år, gavner den CO2-balancen
– Hvis den holder i kortere tid, belaster den CO2-balancen

2: Konstruktion: bindingsværk, samlet træ med træ, uden jern.
– Ved at kopiere udvalgte eksempler fra historiske bygninger, der påviseligt har holdt i over 200 år
– eksempelvis danske bindingsværkshuse af fyrretræ eller eg fra 1600 og 1700-tallet
– kan vi påvise, at den nye bygning vil holde lige så længe
– Studierne viser, at kombinationen af jern og træ i konstruktionerne, max holder 60-80 år

3: Ukomplicerede og enkle træsamlinger som amatører kan udføre på meget kort tid,
primært bladsamlinger, klo-samlinger og slids-samlinger. Der er derfor ingen tapsamlinger i huset.

Et østdansk højremshus fra middelalderen – med ‘udskud’.
Derfor faldt valget på et østdansk højremshus fra jernalderen og middelalderen med udskud i begge sider. Disse blev udført som meget elegante ‘svævende’ udskud, der ikke rører jorden.
– Bygningen er oprindeligt (i jernalderen) bygget til at kunne opføres og flyttes meget nemt
– Flere af træsamlingerne, bl.a. spærene, holdes kun på plads af tyngdekraften
– De øvrige træsamlinger er samlet med trænagler
– Det oprindelige lysgivende lyrehul i det vinduesløse hus er udført som en lang lanterne
– Huset er beklædt med klinklagte brædder på vægge og tag – da den oprindelige lukning med
lerklinede vægge og stråtag ikke kunne nås på de 3 ugers sommerskole.

4: Præfabrikerede byggemetoder som i middelalderen.
– Tildannelse af tømmer og planker, udførelse af alle bindinger (træsamlinger) på en plan plads.
– Nummerering
– Afbinding (adskillelse igen) på ‘afbindingspladsen’.
– Flytning til byggepladsen
– Rejsning af bygningen på kort tid og færdiggørelse på stedet

5: Bibeholdelse af forskellige elementer fra jernalder- og middelalderhuset
bl.a. udskud, lyrehul, ildsted, lergulv, indretning med bryggers, stue og herberg, der flyttes med som moderne elementer i bygningen.
– Udskuddene udføres som ’svævende’ udskud,
– Lyrehullet som en lanterne,
– Herberget som alkover m.v.
– Lergulvet findes som fundament for ildstedet
– Ildstedet er placeret i enden af stuen, der har trægulv.

6: Beklædning af ydervægge og tag med klinklagte brædder
primært af tidsmæssige grunde, i stedet for lerklinede vægge og stråtag.
bulplanker var ikke mulige på grund af de spinkle stolpedimensioner, der var til rådighed.

7: Overfladebehandling med gråsort kalksæbefarve.
Den meget flotte og ‘vandskyende’ kolde sortgrå udvendige malerbehandling bestående af sæbespåner, læsket kalk og sort pigment.
Læs opskriften her

Selv om vi ikke nåede at blive helt færdige med hytten – den var også blevet temmelig stor undervejs på på tegnebrættet – blev der lagt en fantastisk arbejdsindsats og et kæmpe engagement fra de studerendes side. Som det fremgår af billederne.

Forskningsmæssigt
har det været spændende at afprøve de i dag meget sjældne sjællandske/østdanske bindingsværks-konstruktioner med kæmninger og bladsamlinger, specielt svalehaleblade og kløer, i en større bygning som denne. Smukke er de jo også, som det ses på billederne.

Endvidere det historiske byggesystem med binding, nummerering, afbinding, transport og rejsning, der den dag i dag indgår i tømrerfaget og ‘tømrersproget’.

Vi eksperimenterede med et stykke lergulv med den lokale 60 millioner år gamle, kulsorte, ‘pyrit-ler’ (pyrit = ‘ildsten’) i 3 lag, og også som tilslag i en lerpuds på ildstedet. Herunder også de lokale kokasser som fibermateriale i leret.

Overfladebehandlingen med kalksæbefarve, er et forsøg på at overføre japanske erfaringer med udendørs kalksæbebehandling af træ. Læs om denne her.