Bevar dit hus

De klassiske byggematerialer

Når man skal vedligeholde, restaurere og transformere ældre bygninger bør valget af byggematerialer, bygningskonstruktioner og håndværksmetoder kunne måle sig med den samme tekniske kvalitet, som huset og materialerne har eller oprindeligt har haft, og samtidigt udtrykke den samme historiske og arkitektoniske ægthed og harmoni, som de originale materialer har eller havde.

Vi oplever i dag ofte en del problemer med en række af de nye byggematerialer, der er udviklet gennem de seneste 50 år, hvis disse anvendes til vedligeholdelse, restaurering eller transformation af ældre bygninger – især hvis man sammenligner disse med de tilsvarende gamle, originale materialer. Problemerne er både af teknisk art, men derudover også i forhold til husets historiske helhed og dets arkitektoniske udtryk.

De tekniske problemer vedrører f.eks.:

  • Nyt træs holdbarhed i udvendige konstruktioner, bl.a. vinduer af træ.
  • De moderne malingstypers holdbarhed på udvendigt træ og udvendigt murværk
  • Holdbarheden af ny puds eller pudsreparationer på eksisterende puds – med KC-mørtel
  • Murværksreparationer med KC-mørtel, der ikke spiller sammen med ældre murværk
  • Holdbarheden af bygningselementer af jern.

Generelt gælder det for adskillige af de moderne materialer som giftimprægneret træ, limtræ, plastikmaling/akrylmaling, KC-mørtel m.fl. at de er vandsugende og holder på fugten, hvad der er meget uheldigt for ældre bygninger, men samtidigt er de alt for tætte, stærke og usmidige i forhold til de ældre bygningers øvrige materialer, konstruktioner og overflader.

Ved vedligeholdelse, istandsættelse (restaurering) og ombygning (transformation) af bygninger, der er ældre end 1960 skal man derfor konsekvent anvende de såkaldt klassiske byggematerialer.

Udtrykket ‘historiske byggematerialer’ benyttes også, men det antyder lidt for meget, at disse ikke er relevante at bruge i dag. Som det ses kan en beskrivelse af materialerne ikke adskilles fra de tilhørende håndværk.